Feeds:
Indlæg
Kommentarer

En af mine yndlingskollektioner er Bottega Veneta SS07. Farverne er lige til at spise, silhuetterne feminine, snittene sensuelle, detaljerne raffinerede og håndværket er udsøgt.

Kollektionen tangerer både erotik og ynde, hvilket er noget af et kunststykke.

Og for at det ikke skal være løgn, har jeg været så heldig at få fingrene i noget fra kollektionen. HINT: Hold øje med Natasha Poly….

Farvel

Dette indlæg bliver mit allersidste herinde – jeg har nemlig fået mit helt eget domæne, hvor du fremover vil kunne følge mig.

Find mig på:

www.mitudtryk.dk

**

Tak for to gode år, wp.com!

For tiden er jeg ret inspireret af mønstermiks holdt udelukkende i blå og hvid, som set i Stella McCartneys SS12 kollektion. Lige dele minimalisme & mormors musselmalede porcelæn – smukt!

Derfor har jeg også alle intentioner om at kopiere looket ved hjælp af denne nederdel, en blåstribet top og den fantastiske frakke fra Vanessa Bruno Athé. Når jeg engang finder den, that is..

Billede fra Style.com

Hvis I på nogen måder kan abstrahere fra mine overlegne evner indenfor billedbehandling i Word (..) så har jeg en alvorlig meddelse til jer.

Den dér Manja Lytz Effekt har vist rodfæstet sig i min spinkle efterfødselskrop, og jeg er i skrivende stund ved at blive ædt op af en altoverskyggende trang til hindbærrøde gevanter. Jeg tror kun, der findes een kur, og det må være dette lækre Isabel Marant halstørklæde. Doctor’s order.

Foruden faktummet, at det ville gøre sig eminent til alt gråt og pudderfarvet i min garderobe, så er jeg sikker på, at halstørklædet ville få den helt rette kulør frem i kinderne hos mig.

Tørklæde fra Isabel Marant

Da jeg så denne skønne video forleden, blev jeg for alvor mindet om, hvorfor mode er sjovt. Mode er sjovt, fordi det tilbyder et fortryllet sted, hvor verdenen er lidt smukkere og sjovere. Hvor man kan få afløb for sin pyntesyge, og være lige den, man har lyst til at være for en dag.

Instinktivt forstod jeg, hvorfor børn ikke kan få guld og glimmer nok, og bestilte fluks Atsuyo et Akiko tshirten, som den lille ballerina danser rundt i, til min datter. Jeg elsker, at guldmasken både får mig til at tænke på venetiansk maskeradebal, superhelte og en tidligere Luella-kollektion.

Så selvom jeg egentlig havde en fordom om, at alle børnemodemagasiner er lettere selvsmagende, anskaffede jeg mig samtidigt printudgaven af Papier Mache. Heldigvis levede det op til alt, jeg håbede at finde i bladet, efter at have set denne skønne video. Smukke billeder af søde børn, der er stylet, som var de selv gået amok i klæd-ud-kassen, fremfor at have været ude og vinke fra 1. balkon på Amalienborg Slot.

Desuden må man elske et magasin, der stiller spørgsmålet “What is your favorite daydream?” når de interviewer designere.. ;)

Papier Mache #1 – Atsuyo et Akiko body

Videoen kan iøvrigt ses i bedre kvalitet HER.

Gurli Elbækgaard fad

Imens min baby slumrer under en hvid himmel, og Odense lader sit fortov kysse af nyfaldne snefnug, udnytter jeg min hellige mor-stund til at gå i selvsving over dette smukke fad.

Og selvom jeg nok bedst udtrykker mine følelser gennem en dybfølt serenade eller Carlton dansen, så lad det være sagt, at jeg er DYBT betaget af de lyseblå krystaller, der fanger hvert lysindfald.

Det minder mig om at gå barfodet langs en vejgrøft og plukke cikorier..

Fad fra Gurli Elbækgaard

Muligvis er det fordi, jeg er blevet mor, eller også er det fordi, jeg stort set har levet i eksil, siden jeg fødte min datter. Men igår betød Facebookhilsnerne på min fødselsdag meget mere, end de plejer.

En efter en, tikkede små tanker ind. Nogle fra mine nærmeste. Andre fra gamle klassekammerater. Sågar nogle fra perifære bekendtskaber, jeg engang har delt en drink og en flirt med. Hver eneste hilsen efterlod mig taknemmelig og glad helt ind i hjertet. Fordi jeg blev bekræftet i, at jeg ikke er blevet glemt af verdenen, selvom den har syntes at fungere fint uden mig de sidste fire måneder.

Mit største ønske på dagen var at lave ingenting. Ikke lave mad, ikke rydde op, ikke dække bord, ikke lave noget. Andet end at stryge min ligeså trætte mand over håret og mærke, at selv når vi ingenting laver – når der ingen underholdning er – er det stadig nok bare at have hinanden. Og smile. Og kysse hinanden på næsen.

Det er længe siden, at jeg har følt mig så værdsat som igår. Og er det i grunden ikke bare det fødselsdage handler om?

Min mand satte triumf på dagen, da han gav mig denne vidunderligt smukke rubinring i fødselsdagsgave. Med fem sten i – en for hvert år, vi har været kærester. Rubiner, fordi jeg har givet ham en datter.

Noget siger mig, at hver gang jeg ser på ringen, vil jeg mindes en helt særlig fødselsdag.

Antik rubinring