
Jeg er notorisk ugidelig, når det kommer til sport. Selvmedlidenheden selv, ville nogle måske påstå. Derfor siger tøj med sporty detaljer mig forsvindende lidt, eller, det gjorde det – indtil jeg så Mulberrys SS12 kampagnebillede.
Men, okay, rammen uden om stylingen, Tim Walkers legesyge univers og de dukkelignende modeller, gør også sit til, at jeg er mere åben overfor at inkorporere elementer, jeg normalt ville holde mig lysår fra.
Pludselig forstår jeg, hvor fint sportsreferencer som neon-farver, snører og baseball-trøjer kan være til et minimalistisk tone-i-tone look! Det giver looket dynamik, gør det ungt og friskt.. som et skud energi lige ind i mit forårshungrende hjerte. Ahh!
Så mangler vi bare, at denne nuvundne indsigt i sportsverdens fortræffeligheder forplanter sig til et medlemskort i fitnesscenteret. Gud forbyde det.
Mulberry SS12 kampagne
Haha, “gud forbyde det”
Har det præcis lige sådan….heldigvis er jeg rigtig glad for at at gå (stærkt), så jeg powerwalker lystigt med musik i ørerne! 
Og hey…se lige den her http://www.topshop.com/webapp/wcs/stores/servlet/ProductDisplay?langId=-1&storeId=12556&catalogId=33057&productId=4420557&categoryId=209717&parent_category_rn=208523
Ej, den er lidt fin! Men ved nu ikke, om jeg er modig nok til at hoppe i den?
Hehe, er glad for, at du forstår mig.. Jeg elsker at danse urytmisk til fjollet musik, det er vist den eneste form for motion, jeg giver mig af med
Jeg vidste, de billeder var noget for dig Fie! Og jeg kan finde i hvert fald én god grund til at give motion en chance: Adidas by Stella McCartney
Du kender mig alt for godt! Og ja, du har helt ret, Stella McCartney for Adidas burde kunne få mig ud af busken! Faktisk har jeg tre fine ting derfra, der fortjener at blive luftet snart.. hmm.
Uh, hvad?
Denne her, nogle grå tights og en sort top
Uh, den er pæn den top! Og ebay-sælgeren, du anbefaler i indlægget, er hermed bogmærket
… og jeg siger det only once: Der er et vist website, der kommer til at forhandle Adidas by Stella McCartney very soon
Fie, jeg har pludselig, efter for mindre end 14 dage siden at proklamere, at neon ikke var lige min ting, fået øjnene op for netop den kombo, du omtaler: Douche, blide toner med neon. Win! Jeg ved det; jeg er en vendekåbe, suk, altså.
Shhhh, Maria, jeg kan ikke høre, hvad du siger. Den information kan jeg jo på ingen måder administrere.
Hihi – det er da cool nok at skifte mening, så længe man står ved det!
Jeg havde heller aldrig troet, at neon skulle få spalteplads på min blog.. men man må krybe til korset, når det fungerer.
Godt man ikke er alene
jeg dur bare ikke til sport. Er dog begyndt at sjippe. Fremskridt.
Og så lige et spørgsmål udenfor emne. Du har en del silkebluser, ikke? Maskinvasker du dem? Og hvad gør du hvis du får pletter på dem? Jeg har selv kig på et par, men de er temmelig lyse og jeg er ret god til at spilde
Jeg vasker mine silketoppe på skåneprogram ved 30 grader uden centrifugering – og så sjældent som overhovedet muligt. Foretrækker at hænge toppen ud i badeværelset efter et godt langt bad, hvor der hele er dampet godt til derude. Det fjerner ihvertfald duft af sved, røg og hvad man ellers kan blive udsat for på en festlig aften
Mht. pletter på silketoppe, så tager jeg dem til rens.
Tak for dit svar
så tror jeg godt jeg tør. Og tillykke med dagen!
Held og lykke med det – husk ingen centrifugering eller tørretumbler
Og tusind tak!
Hehe…. tjek lige det her link!!! Man skulle tro at du havde en finger med i spillet
http://www.bt.dk/mode-skoenhed/gul-feber-svoeb-dig-i-foraarets-dominerende-farve
Hihi, hvor sjovt. Den gule farve er jo også bare alle steder for tiden
Sjovt, at de også har valgt Mulberrys kampagnebilleder!